Jeg tilbyder private skræddersyede psykoedukative forløb til børn og unge med særlige behov og familierådgivning. Herudover tilbyder jeg mentor- og kontaktstøtte til børn og unge med forskellige udviklingsforstyrrelser, såsom ADHD, ADD og diagnoser indenfor autismespektret herunder PDA-profiler.
Jeg har indgående kendskab til diverse udviklingsforstyrrelser og udarbejdelse af konkrete, realistiske og målbare handleplaner indenfor autismespektret og forskellige komorbiditeter såsom angst, OCD mv. Jeg har herudover arbejdet målrettet og udviklingsorienteret med børn og unge, som er diagnosticeret med ADHD og ADD.
Jeg har gennem mit arbejde indgående kendskab til bl.a. skolevægringsproblematikker og de udfordringer, som dette giver for både det enkelte barn og den nære familie. Jeg har gode erfaringer og resultater med brug af behandlings- og samtaleværktøjer, som tager udgangspunkt i narrativ og systemisk teori i forhold til stressreducering og coping-strategier. I mit behandlingsarbejde og -samtaler tager jeg oftest konkrete afsæt i værktøjer med inspiration fra kognitiv og metakognitiv terapi.